Splitte mine bramsejl!
Jeg havde en blog engang. Nogle få, stakkels personer kan måske endda huske at de har læst den, hvilket jeg selvfølgelig beklager dybt. Glem den, som jeg også forsøger at gøre. Vi starter forfra, gør vi.
Så hvad kommer bloggen her til at indeholde? Det korte svar er “blandede godter”, det lidt længere svar er at jeg ikke rigtig ved det endnu. Helt sikkert boganmeldelser og musiktips i spandevis, for det er nemt at skrive og kræver ikke den store reflektion fra min side. Sandsynligvis også links til ting jeg finder spændende, og hvis wordpress understøtter LaTeX, ryger der sikkert noget sej matematik op af og til. Måske kommer der endda længere rants om dette og hint, hvis inspirationen pludselig rammer mig; til gengæld kommer I helt sikkert til at slippe for pinlige detaljer om mit privatliv - højst lettere uinteressante historier om hvad jeg bruger min tid på.
Allerede nu viser der sig en usvigelig selvsikkerhed i og med jeg bruger ordet “I” som betegnelse for eventuelle læsere…
Well, roger over and out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar